faaborg og omegn begravelsesforrening 06

Økonomi ved dødsfald

Når en person dør, så bliver vedkommendes konti i pengeinstitutter altid spærret, indtil boet er behandlet eller indtil der er fundet en bobestyrer. Det er ofte reglen, at pengeinstituttet hjælper med at betale begravelsesregningen og udgifterne ved begravelsen fra afdødes konti.

Den lokale bedemand hjælper ofte ved at give kredit. Indtil boet er gjort op i skifteretten.

Tilskud til begravelse og bisættelse

Det er meget forskelligt, hvad gravsted og ydelser hos bedemanden koster, og hvis der ikke er penge nok til at afholde udgifter i forbindelse med begravelse eller bisættelse, er det personen, som har bestilt begravelsen, som skal betale regningen. Man kan imidlertid søge forskellige tilskud.

Almindelig kommunal begravelseshjælp

Der er mulighed for at søge om begravelseshjælp i den afdødes kommune. Reglen er, at hjælpen udbetales senest en måned efter, at kommunen har modtaget ansøgning om tilskud. Beløbet bliver beregnet på baggrund af afdødes og eventuelle ægtefælles formue. Men der er visse undtagelser, hvis afdøde er:

Under 18 år – så er hjælpen på kr. 9.200 (pr. 2018)
Over 18 år – så er hjælpen højst kr. 11.000 (pr. 2018)

For at få udbetalt den formuebetingede hjælp, så er der flere betingelser, der skal opfyldes. Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må ægtefællernes samlede formue højst være kr. 33.700 for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort ved en formue på kr. 29.400 (2018).

Ovenstående satser reguleres i begyndelsen af hvert år, og man kan altid kontakte den lokale bedemand i Faaborg for yderligere oplysninger.

Udbetaling af begravelseshjælp

Begravelseshjælpen udbetales som regel først, når skifteretten har færdigbehandlet boet efter afdøde. Hvis man blot søger om et minimumsbeløb, kan kommunen dog udbetale begravelseshjælpen tidligere.

Sygeforsikringen Danmark

Sygesikring Danmark hjælper med tilskud, hvis afdøde var medlem af gruppe 1 eller 2.

Andre former for støtte ved begravelse

Nogle danske kommuner har en særlig hjælp til begravelsen, som hovedregel skal man her være efterladt ægtefælle eller samlevende med et lille indkomstgrundlag, for eksempel pensionister eller uddannelsessøgende.

Hjælp, når der ikke er pårørende

Hvis afdøde ikke har pårørende, kan kommunen overtage hele ansvaret for begravelsen og dermed betalingen. Dette gælder også, hvis de pårørende fralægger sig ansvaret, og her skal de pårørende straks meddele dette til kommunen. Derved mister de pårørende også mulighed for at have indflydelse på begravelsen.

Efterlevelseshjælp

Den efterladte kan få efterlevelseshjælp. Det er en støtte, der fastsættes ud fra en efterlevendes beregnede årsindtægt. I den beregnede årsindtægt indgår desuden et tillæg beregnet på grundlag af den efterlevendes formue og formuerettigheder, der overstiger et vist niveau. I forbindelse med fastsættelse af formuetillægget, har det betydning, om der skal ske skifte eller ej. Man skal bede sin kommune om et ansøgningsskema, som kan afleveres i udfyldt stand i op til 6 måneder efter dødsfaldet. Den lokale bedemand i Faaborg hjælper gerne.

Skatteforhold

Den efterlevendes skatteforhold ændres typisk, når en pårørende dør. Den efterlevende skal i den situation henvende sig til det lokale skattekontor for at få forskudsregistreringen ændret. Mange dødsboer er for små til at være skattepligtige, men tag en snak med de lokale skattemyndigheder.

Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP)

ATP udbetales typisk først fra måneden efter at den efterlevende fylder 67 år. Skulle den afdøde være påbegyndt udbetaling af ATP, stoppes udbetalingen fra og med den 1. i måneden efter den måned, hvor dødsfaldet fandt sted. Når et ATP-medlem dør, kan afdødes efterladte ægtefælle og børn under 18 år ofte få et engangsbeløb, som ATP dog trækker 40% af til Skat inden udbetalingen.

Indefrosne dyrtidsportioner

I perioden mellem 1. september 1977 og 31. august 1979 eksisterede dyrtidsportioner. Hvis afdøde var fuldtid- eller deltidsansat i denne periode, kan der komme et beløb til udbetaling til de efterlevende. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som administrerer dyrtidsportionerne, får automatisk besked om dødsfaldet, og derefter henvender fonden sig til den skifteret, der behandler boet og spørger, hvem der skal have pengene udbetalt.

Efterindtægt

Hvis afdøde var funktionær eller tjenestemand, får efterladte, hvad der cirka svarer til 3 måneders løn. Det præcise beløb kan man altid få oplyst hos afdødes arbejdsplads.

Forsikringer

Hvis afdøde ikke fik indskrevet, hvem der skulle have en eventuel forsikringssum udbetalt, indgår denne i afdødes bo. Fremstår en modtager af summen, får vedkommende summen direkte, og pengene indgår således ikke i det samlede bo. Der er tre former for forsikringer:

Arbejdsskadeforsikring
Når et dødsfald sker som følge af en arbejdsskade, får de efterladte ud over erstatningssummen også et overgangsbeløb. Beløbet skal dække de umiddelbare udgifter ved dødsfaldet.

Gruppelivsforsikring
De fleste fagforeninger og enkelte arbejdspladser har en gruppelivsforsikring, som ansatte automatisk betaler til. Gruppelivsforsikringer, der er tegnet i et pengeinstitut som en del af en kapitalpension, har fradragsberettigede præmier, og derfor skal der betales 40% i skat af forsikringssummen, når den bliver udbetalt. Ved øvrige gruppelivsforsikringer kan man ikke trække præmierne fra i skat, men her er hele forsikringsudbetalingen så skattefri.

Andre forsikringer
Når dødsfaldet er sket som følge af en ulykke, har tre forsikringstyper særlig interesse:

Ulykkeforsikring
Ansvarsforsikring
Arbejdsskadeforsikring

For sidstnævnte forsikringstype gælder, at der bliver udbetalt et såkaldt overgangsbeløb. Det har dog ikke noget at gøre med en senere sum til erstatning for tab af forsørger.

Den lokale bedemand i Faaborg står klar til at hjælpe med alle praktiske spørgsmål i forbindelse med dødsfald, begravelse og bisættelse og økonomi.

2018 © Den lokale bedemand