Arv og testamente i forbindelse med dødsfald

Den lokale bedemand i Faaborg får ofte dette spørgsmål fra efterlevende: Hvem skal arve efter afdøde? Det korte svar er, at hvis afdøde ikke nåede at skrive et testamente, er det en gruppe af arvinger, som arver i en bestemt rækkefølge. Det er arveloven, der definerer denne rækkefølge. Fætre og kusiner hører ikke til en naturlig del af de arveberettigede. Ægtefæller, registrerede partnere og børn har krav på tvangsarv i boet. Hvis man skriver testamente, kan man kun beskære sine tvangsarvingers arv med halvdelen.

Testamente

Der findes fem forskellige måder at lave et testamente på:

Notar-testamente med advokat
Advokaten sørger her for, at testamentet er i overensstemmelse med arveloven. Advokatens salær kan her variere meget. Når testamentet er skrevet, skal det underskrives hos en notar på dommerkontoret. Her opbevares desuden en kopi af testamentet. Når man dør, sendes testamentet automatisk videre til skifteretten.

Notar-testamente uden advokat
Der kan sagtens skrives og oprettes et testamente uden hjælp fra en advokat. Risikoen er blot, at de ting, man skriver ind i testamentet, er i strid med loven og dermed ugyldige. Man kan altid skrive et testamente uden bistand fra en advokat. Det gøres via en juridisk godkendt formular. Den sælges i de fleste boghandler.

Vidnetestamente
Hvis man ikke ønsker en notar til at skrive testamentet, kan man få 2 almindelige mennesker til at gøre det, men det skal være 2 personer, som hverken nævnes i testamentet eller har del i testamentet på en eller anden måde. Man skal selv sørge for, at et vidnetestamente kommer frem efter ens død.

Nødtestamente
Er der brug for at skrive et nødstestamente, så er man ikke afhængig af en advokat, en notar eller et vidne. Det kræver dog, at man skriver under på, at man er ved sin fornufts fulde brug og at man befinder sig i en nødsituation. Et nødtestamente er gyldigt i 3 måneder.

Tilbagekaldelse

Man kan altid ændre eller kalde et testamente tilbage, hvis man ønsker det, og med mindre testamentet ikke er gjort uigenkaldeligt.

Skifteretten

Mange spørger den lokale bedemand i Faaborg om, hvad en skifteret egentlig er. Begrebet ”at skifte” betyder også at fordele. Det, der skal fordeles, er så at sige afdødes ejendele til arvinger. Skifteretten indkalder selv den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelse til et såkaldt åbningsmøde. Der kan gå 3 til 5 uger efter dødsfaldet, inden åbningsmødet finder sted. I den tid er det ikke tilladt for arvingerne at fordele afdødes indbo eller betale afdødes regninger. Boet skal stå urørt hen indtil skifteretten åbner det. På åbningsmødet beslutter man sammen med medarbejderen fra skifteretten, hvordan afdødes bo skal skiftes.

Der er flere muligheder, som er afhængige af blandt andet afdødes formue og familieforhold. Man kan enten helt lade være med at skifte, så boet tilfalder den efterladte. Man kan skifte privat, hvor arvingerne selv sørger for alting, eller man kan skifte, hvor skifteretten udpeger en autoriseret bobestyrer.

Den lokale bedemand i Faaborg tilråder altid de efterladte at finde flest mulige papirer frem inden åbningsmødet. Det kan for eksempel være papirer, der omhandler boets størrelse og afdødes familieforhold. Det kan eksempelvis også omhandle afdødes sidste årsopgørelse, kontooversigter, lønsedler, testamente, informationer om gæld, værdipapirer, fast ejendom og ægteskabsstatus.

Et andet spørgsmål, vi ofte får stillet hos den lokale bedemand i Faaborg: Hvor lang tid tager det at behandle et bo? Her er der fastsat nogle grænser for, hvor lang tid behandlingen af boet må tage. Hvis man skifter privat, kan arvingerne vente op til 15 måneder med at indsende en endelig fremstilling af, hvem der har fået hvad til skifteret og skattevæsen. Ved skifte med en autoriseret bobestyrer er fristen 2 år.