Askespredning
Efter kremeringen er askespredning et populært alternativ til den traditionelle jordfæstelse. Hvis afdøde har udtrykt ønske om askespredning, for eksempel i ”Min sidste vilje”, kan dette sagtens lade sig gøre. Dette kan for eksempel være over havet. Hvis afdøde ikke nåede at få nedskrevet ønsket om askespredning, er det begravelsesmyndigheden, som skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse.
Mange pårørende sætter stor pris på, at der er et gravsted, som de kan besøge og lægge blomster ved. Derfor kan man kombinere ved at sprede halvdelen af asken over havet og nedsænke resten af asken på kirkegården eller eventuelt på privat jord. Hertil kræves det dog, at grunden er på over 5.000 kvadratmeter, og at nedsættelsesstedet ikke ligner et gravsted.
Der findes ligeledes kommuner, der råder over skovkirkegårde, og her er det muligt at få nedsænket urnen med afdødes aske.