Ved begravelse/bisættelse

Danskere, der er medlemmer af den danske folkekirke, har via deres medlemskab tilkendegivet, at de gerne vil have en kirkelig handling (begravelse eller bisættelse), når de dør og skal herfra. Det betyder, at de efterladte skal mødes med en præst, hvor man sammen finder ud af, hvilken rolle præsten skal have i forbindelse med det sidste farvel.

Mødet med præsten afholdes typisk nogle dage før begravelsen eller bisættelsen, og på mødet aftales det, hvordan højtideligheden skal finde sted. Der skal vælges salmer, og måske er der en bestemt tekst fra Bibelen, som afdøde eller de pårørende ønsker læst op, eller som præsten skal tale ud fra. I Danmark er det en tradition, at det er præsten, som holder den sidste tale for afdøde og de pårørende, så samtalen med præsten er også beregnet til at præsten kan danne sig et indtryk af afdøde og derigennem holde en personlig tale for vedkommende.

Hvor personlig talen bliver, varierer fra præst til præst. Talen indeholder som oftest en forkyndende del og en personlig del om afdøde. Her er det præsten som vurderer, hvordan talen skal vægtes. Nogen præster holder en tale med et overordnet tema, mens andre fokuserer på afdøde og baserer talen på viden om vedkommende.

Højtideligheden

Når der holdes en kirkelig højtidelighed i forbindelse med begravelse eller bisættelse, er det for at forkynde budskabet om, at afdøde lever videre hos Gud og i kærlighed hos de efterladte. Der er kun få krav i forbindelse med højtideligheden. Der er dog nogle krav, der skal opfyldes:

Præsten skal kaste jord på kisten tre gange med ordene:

”Af jord er du kommet (skabelsen), til jord skal du blive (tilintetgørelsen), og af jord skal du igen opstå (genopstandelsen)”.

Hvis afdøde har valgt jordfæstelse, foregår dette ved graven, mens den ved en bisættelse foregår i kirken. Præsten beder desuden Fadervor og lyser velsignelsen. Præsten holder oftest også en prædiken, som er læsning fra Bibelen, og der synges typisk 3-4 salmer.

Her vælges salmerne oftest fra Den Danske Salmebog, da organisten ”kun” er forpligtet til at spille til salmer herfra. I nogle kirker er det dog tilladt at vælge salmer eller sange andre steder fra. Måske var afdøde særligt glad for en bestemt sang, og så respekteres det tit, at netop denne sang spilles.

Dokumentet ”Min sidste vilje”, underskrevet af afdøde, kan bruges til at bestemme, hvordan selve højtideligheden skal foregå.

Borgerlig begravelse

Der gælder ingen særlige og specifikke regler, hvis afdøde ønsker en ikke-kirkelig ceremoni. Det forventes dog, at ceremonien afholdes, så al sømmelighed overholdes. Man kan således vælge om ceremonien skal foregå hjemme privat, fra sygehuskapellet, krematoriekapellet eller fra kirkens kapel. Vi kan som bedemænd naturligvis indtage samme rolle som ved den kirkelige handling.

Kirkegårdene

Det er den danske folkekirke eller den lokale kommune, der ejer og administrerer de danske kirkegårde. På kirkegårdene er der forskellige former for gravsteder til kister og urner. Prisen for et gravsted samt hvordan det anlægges, varierer meget. Hos Faaborg Begravelsesforretning råder vi altid de efterladte til at tage en snak med personalet på kirkegården, når gravstedet skal vælges.

De ukendtes grav

Der er en ukendtes grav på mange kirkegårde. Det er en anonym fællesgrav, hvor afdødes urne bliver placeret. Det er en løsning som mange anvender, hvis de ikke har pårørende eller efterladte til at tage sig af og passe gravstedet. Det er også ofte et ønske blandt afdøde at blive begravet der for, at efterladte ikke skal føle sig forpligtede til at besøge og vedligeholde et gravsted. I stedet kan pårørende lægge en blomst ved et fælles monument.

Mindesten

En mindesten er en form for populært kompromis mellem de ukendtes grav og et egentligt gravsted. En mindesten er en plade, som placeres vandret i jorden, oven på kisten eller urnen. Denne mindesten giver de samme oplysninger om afdøde, som en gravsten gør, men forskellen er, at der ikke er de samme krav til vedligeholdelse af graven som ved et traditionelt gravsted.

Bestilling af stenen

På et gravsted er det ikke alle typer af sten, der kan anvendes. På de enkelte kirkegårde er der forskellige regler for, hvilke sten der må bruges. Tag en snak med kirkegårdspersonalet, inden der bestilles gravsten eller mindesten. Man kan naturligvis også tage en snak med bedemanden hos Faaborg Begravelsesforretning, som ofte kan hjælpe i den henseende og kender reglerne på de enkelte kirkegårde.

Vedligeholdelse af et gravsted

Det er vigtigt, at gravstedet holdes vedlige og ser pænt ud. For eksempel skal ukrudt undgås. Hvis man som pårørende ikke kan passe gravstedet, kan personalet på kirkegården hjælpe med grus eller søsten. Alternativt kan man mod betaling få personalet til at holde gravstedet pænt.

Et gravsted bevares fredet i en årrække, indtil der på et tidspunkt sænkes en ny eller urne i gravstedet. Et gravsted for urner er fredet i mindst 10 år, mens et kistegravsted er fredet i mindst 20 år.

Sognekontoret kontakter altid pårørende, før graven bliver nedlagt, så der er mulighed for at forlænge fredningstiden.

Alternativ til traditionel jordfæstelse

Har man som pårørende ikke lyst til, at afdøde skal begraves eller nedsættes på en kirkegård, er der to alternativer. Afdøde skal i begge tilfælde kremeres, og man skal som pårørende altid søge Kirkeministeriet om tilladelse til den alternative begravelse. Den lokale bedemand i Faaborg hjælper i den forbindelse gerne til med alle praktiske gøremål.

Alternativ 1: Afdødes aske spredes over havet.
De senere år er det blevet meget populært at sprede afdødes aske i havet

Alternativ 2: Afdøde placeres på privat jord.
Her skal grunden være minimum 5.000 kvadratmeter stor, og begravelsesstedet må ikke ligne et gravsted. Stedet skal samtidig tinglyses på ejendommens skøde.