Inden begravelsen/bisættelsen

Når en person afgår ved døden, skal man kontakte en bedemand, som bistår med hjælp til praktiske ting i forbindelse med bisættelse eller begravelse. I en god samtale med bedemanden hjælper han/hun med alle de praktiske forhold i forbindelse med et sidste farvel.

Samtalen foregår almindeligvis hos bedemanden eller hos de pårørende.

Man kan få bedemanden til at udfylde og aflevere dødsanmeldelsen, som skal afleveres sammen med andre relevante attester. Loven siger, at alle dødsfald skal anmeldes til den lokale begravelsesmyndighed, hvilket er folkekirkens sognepræst i det sogn, som afdøde levede i. Det kan også være det lokale kordegnekontor i sognet.

Din lokale bedemand hjælper også gerne med bestilling af blomster og kranse, og hvis afdøde eller de efterladte ønsker specialtrykte salmeblade, er bedemanden også behjælpelig med dette. Desuden er ønsker om assistance til valg af for eksempel solister, dødsannoncer, kaffebord og stenhugger også opgaver, som bedemanden hjælper til med.

Kremering eller jordfæstelse

Når man skal sige farvel til afdøde, skal man tage stilling til, om vedkommende skal brændes eller begraves i en kiste (jordfæstning). Det er vigtigt, at man følger afdødes ønske, og hvis afdøde ikke skriftligt har fortalt, hvordan det skal foregå, er det de pårørende, som skal træffe beslutningen. Her kan man, inden man afgår ved døden, udfylde dokumentet ”Min sidste vilje”.

Det giver både efterladte og bedemanden en idé om, hvordan afdøde ønskede sin sidste rejse.

Kontakt os eventuelt, hvis du ønsker at få dokumentet tilsendt.

Ikke-medlemmer af folkekirken

Folk, som ikke er medlemmer af folkekirken, har som udgangspunkt ikke ret til at have en præst til stede ved begravelsen eller bisættelsen. Dog er det ofte således at den lokale præst gerne medvirker ved en kirkelig højtidelighed af hensyn til de efterladte, hvis de ønsker dette. Afdøde har dog ret til en plads på kirkegården.

Hvis man ikke er medlem af folkekirken, er det tilrådeligt at man på forhånd tager en snak med ens pårørende om ønsker og valg i forbindelse med det sidste farvel. Hvis afdøde ikkeønsker en præst til stede ved begravelsen eller bisættelsen, kan din bedemand foretage en borgerlig begravelse.

Begravelse i kiste

Hvis afdøde ønsker begravelse i kisten, kan familie og venner få sagt et sidste farvel. Dette sker typisk ved, at hjemmesygeplejersken, sygehuspersonalet eller plejehjemspersonalet gør afdøde i stand og lægger afdøde i kisten. Det er en opgave, som bedemanden også kan varetage. Og det er helt naturligt, hvis de efterladte lægger personlige ting ned i kisten. Det kan eksempelvis være fotos, tegninger, tøjstykker eller lignende.

Ved ilægningen kan familie og venner få sagt endeligt farvel til den afdøde.

Hvis afdøde ikke allerede er gjort i stand til ilægning i kisten, kan bedemanden gøre det, evt. sammen med de pårørende hvis de måtte ønske det.

Bisættelse i andre kulturer

Forskellige religioner og kulturer har forskellige ritualer ved begravelse og bisættelse. Sygehuse og hjemmeplejen kender til de muslimske vaske- og forberedelsesritualer, og de kan derfor uden problemer lægge lokaler til, så alt foregår som det skal. Andre ritualer fra andre kulturer og religioner bliver naturligvis respekteret, hvis afdøde gav tydeligt udtryk herfor.

Når danskere dør i udlandet

Det sker, at danskere dør, mens de er i udlandet. Hvis afdøde ikke skal kremeres i udlandet, skal vedkommende i nogle tilfælde balsameres, inden transporten til Danmark. Det er en lokal læge fra det pågældende land, som foretager denne balsamering.

Når balsameringen er foretaget, bliver afdøde lagt i en zinkkiste, som efterfølgende svejses helt sammen, så den er helt tæt. Denne zinkkiste nedlægges senere i den kiste, som afdøde skal begraves i. Bemærk, at det kan være ret dyrt at få transporteret kister i fly.