Din bedemand i Faaborg er altid tæt på, når du har brug for det.

Din bedemand i Faaborg og Omegns Begravelsesforretning har en vigtig opgave: Vi skal være tæt på efterladte i den svære tid umiddelbart efter et dødsfald. Som bedemænd er vi her for at hjælpe de efterladte igennem en masse beslutninger, der skal træffes i forbindelse med bisættelse og begravelse. Vi sætter en ære i at guide og hjælpe videre på allerbedste vis.

På hjemmesiden her kan du læse mere om de ting, som vi gerne hjælper dig med i forbindelse med det sidste farvel, og vi udarbejder altid et samlet prisoverslag, når vi har haft en samtale om, hvad du forventer af os.

Rådgivning, tillid og tid

Alle vores kister er produceret i Danmark, og vi tilbyder et stort udvalg, hvad enten der er tale om brændings- eller begravelseskister. Vi giver naturligvis også mulighed for at vælge mellem forskellige træsorter. Som noget nyt kan vi nu også tilbyde mere eksklusive kister i amerikansk stil. Her finder du et udpluk af de forskellige kister.

Se vores kister her

Begravelse og bisættelse ved Faaborg

Vores begravelsesforretning finder du på Odensevej 35. Her er du altid velkommen til at kigge ind og få en snak med os. I forbindelse med dødsfald vil der altid være en række svære spørgsmål, som vi vil hjælpe dig med at besvare og få styr på. Vi er uddannede bedemænd, og vi har mange års erfaring med det sidste farvel. Denne erfaring kommer dig til gode i forbindelse i den svære tid, hvor der skal træffes mange beslutninger.

Døgnet rundt – hele ugen

Vi er ved telefonen døgnet rundt, og vi besvarer også dit opkald i weekender, på helligdage og i ferier. Vi er her for dig, og det betyder at du kan kontakte os uanset hvornår på døgnet du har brug for os. Vi besvarer også dit opkald på alle helligdage, herunder jul og påske. For os er det vigtigste, at vi hjælper dig videre i forbindelse med dødsfald og efterfølgende begravelse eller bisættelse.